Konsulent til Nordisk Customer Support søgesVi har heldigvis travlt og mangler derfor en endnu en supportkonsulent til vores Nordiske Customer Support. Stillingen
Har du lyst til et job, hvor hver dag byder på nye udfordringer, og du samtidig får en bred kontaktflade både internt og eksternt? Som vores nye supportkonsulent bliver du en del af et dynamisk team med et godt kollegaskab og en engageret ledelse. Vi tilbyder et inspirerende og krævende job med faglige og personlige udfordringer i en meget international og professeionel virksomhed, hvor innovation og nytænkning er en del af hverdagen. Du bliver ansat i Customer Support Nordic, der er en del af IBS Professional Service organisationen. Dine primære opgaver bliver support til vores kunder inden for IBS' produkter. Forventninger til dig
Du kommer måske fra en stilling, hvor du har arbejdet som bruger af et ERP-system eller fra it-branchen, hvor du har arbejdet som konsulent. Det forventes at du overordnet set har et godt kenskab til et eller flere af følgende systemer: finans eller logistik (salg/lager/distribution). Har du erfaring med IBS' ERP-system ASW/IBS Enterprise, specielt i forhold til finansdelen, vil det være en klar fordel, men vi giver gerne den rette person den uddannelse, der skal til for at anvende vores værktøjer. Du skal helt klart have lyst til at arbejde med it på et vist niveau. IBS er i gang med at implementere ITIL processer, hvorfor erfaring hermed ligeledes vil være en fordel. Da Customer Support ofte er indgangen til IBS, er det vigtigt, at du er serviceminded og også har en "sælgende adfærd" omkring de systemer, du betjener. Menneskelige egenskaber
Det er vigtigt, at du har nemt ved at etablere en god menneskelig kontakt og besidder en høj troværdighed. Som person er du meget kvalitetsbevidst, kreativ, selvdreven, løsningsorienteret samt systematisk. Du besidder naturligvis et godt humør og har lyst til at arbejde i et uformelt miljø, hvor der lægges vægt på et godt socialt liv. Generelt gælder dog, at du er yderst grundig og besidder evnen til et struktureret arbejdsforløb omkring en hvilken som helst opgave. Samtidig er det vigtigt, at du er god til at formidle viden skriftlig samt ikke mindst mundtligt. Og så skal du naturligvis kunne lide at snakke i telefon. IBS tilbyder
Attraktiv lønpakke med bl.a. kantineordning og helbredsforsikring og gode løn- og personaleforhold. Din normale arbejdstid vil være i tidsrummet 8.30-16.30 (fredag dog til 15.30). Periodevis kan der forekomme ekstra arbejde. Arbejdssted
IBS Danmark A/S, Rådhustorvet 5, 3520 Farum. Vi bor en en helt ny bygning tæt ved nærstationen. Tiltrædelse
Så snart som muligt. For mere information kan du kontakte:
Johnny Iversen
Director C.S. IBS Nordics
Office: +45 70 15 13 11
Hvis du finder jobbet interessant, så send dit CV via e-mail i dag til ibs@ibs.dk eller til IBS Danmark A/S, Rådhustorvet 5, 3520 Farum.
|