HJEM » Kunder
IBS Integrator turbo charges development at inco Danmark

IBS Integrator sætter turbo på udviklingen hos inco Danmark

Customer Story

inco Danmark, der er den førende danske grossistvirksomhed inden for fødevarebranchen, har i de seneste år taget nogle teknologiske syvmileskrift. Som de første og eneste i Norden kan inco med hjælp fra IBS Integrator tilbyde deres kunder selv at indscanne og afregne samtlige varekøb. En løsning der for inco har åbnet op for helt nye måder at tænke og drive forretning på.

Baggrund

inco Danmarks hovedkontor og største Cash & Carry butik på 15.000 kvm ligger i Kødbyen i København.

inco Danmark er en førende grossist inden for fødevarer i Danmark og betjener via deres one-stop-shop-koncept et bredt udsnit af landets restauranter, kantiner, caféer m.fl. Virksomheden, som blev grundlagt tilbage i 1922, har i dag Nordens mest avancerede handelssystem med automatisk digitale prisskilte på mere end 60 pct. af deres over 25.000 varenumre samt håndscannere til kunderne, der siden 2005 selv har kunnet indscanne og afregne samtlige indkøb, de foretager.

Regnskabsåret 06/07 var inco Danmarks hidtil bedste år med en nettoomsætning på ca. DKK 1,7 mia. og et resultat før renter og skat på DKK 37 mio. inco Danmark har i dag ca. 600 medarbejdere fordelt på hovedkontoret og butikken i Kødbyen samt en 7.000 kvm Cash & Carry butik i Tilst ved Århus. Derudover har man ferskvareterminaler i Nørresundby og Slagelse samt en række datterselskaber fordelt over hele Danmark.


Udfordringer

For nogle år tilbage erfarede inco Danmark, at man havde nogle udfordringer i forhold til kasseassistenternes arbejdsforhold. Det viste sig, at medarbejderne skulle løfte en uhensigtsmæssig stor vægt, når kundernes varer skulle indscannes ved kasseapparatet. Da man besluttede at ændre arbejdsprocesserne, udarbejdede man i den forbindelse en omfattende business case, som sidenhen skulle vise sig at resultere i en rivende udvikling, der har bragt inco Danmark helt i front, hvad angår it-baserede handelssystemer indenfor deres branche.

"Med mere end 25.000 varenumre og en omsætning på ca. DKK 1,7 mia. flyttes der konstant enorme mængder data rundt mellem vores mange it-systemer. Udfordringen er at få transporteret men også transformeret data mellem disse systemer problemfrit. Vi brugte IBM som rådgiver i processen og kiggede i første omgang på dem som leverandør af integrationsværktøj, men systemet kunne kun transportere data fra et sted til et andet, hvor vi også har brug for at kunne transformere data undervejs", siger it-manager John Svendsen, inco. Danmark. 

Løsning og muligheder

En medarbejder fra IBS, som i forvejen servicerede inco Danmark med softwareløsninger, foreslog, at de skulle kigge nærmere på IBS' løsning Integrator. It-manager John Svendsen og udviklingskonsulenter David Bojsen tog med store forventninger til møde med IBS for at få præsenteret IBS Integrator - og de blev ikke skuffede.

Herefter tog tingene fart. Fra beslutningen blev taget om at satse på løsningen fra IBS, til systemet var implementeret og oppe at køre, gik der kun 4 uger.

"Vi valgte IBS Integrator, for det er et åbent system, som tillader, at vi selv kan videreudvikle og lave de scripts samt applikationer, som vi har brug for i vores forretning. Det stiller inco i en god situation, idet vi ikke fuldstændigt er bundet til kun at vælge IBS' andre løsninger - en problematik, som vi ofte oplever hos andre it-leverandører. Integrator giver os ydermere mulighed for ikke bare at transportere data, men også at konvertere og transformere data i forskellige formater", siger it-manager John Svendsen, inco Danmark.

IBS Integrator giver desuden inco Danmarks it-afdeling mulighed for at udvikle små scripts og programmer, som medarbejderne ude i organisationen selv kan bruge, f.eks. når der hurtigt skal reageres på prisændringer. Tidligere skulle man fra centralt hold identificere prisændringen, udregne den nye pris, printe nye prisskilte og omprogrammere kassesystemet til at kunne medtage de nye priser. Nu kan de enkelte afdelinger ved hjælp af IBS Integrator selv ændre priserne, som derefter automatisk bliver opdateret ved hjælp af de trådløse digitale prisskilte og synkroniseret med kassesystemet. Alle systemopdateringer og transaktioner sker i realtid, også når kunder handler via de trådløse håndscannere. Det sikrer systemets data bedst muligt i tilfælde af lokale systemnedbrud. Hvis en håndscanner skulle gå i stykker, er de indscannede data gemt på en server, og kunden kan tage en ny håndscanner og handle videre.

inco Danmark har investeret væsentligt i sikkerheden og var også de første i Danmark til at installere automatisk kontanthåndtering. Automater ved kasserne kan både tage imod kontanter og give penge tilbage alt sammen uden involvering fra inco Danmarks medarbejdere. Dagens omsætninger bliver, når dagen er omme, transporteret i sikringsbokse direkte til banken.

Fordele og værdi

Efter implementeringen kører næsten halvdelen af inco Danmarks omsætning gennem IBS Integrator svarende til ca. DKK 800 mio på årsbasis. Systemet understøtter bl.a. hele inco Danmarks webshop og deres brug af de trådløse håndscannere, som kunderne handler med. Da systemet med håndscannerne blev indført, hvade inco Danmark i København 13 kasser, hvor de ofte oplevede, at kunderne måtte vente i kø. I dag har inco Danmark skåret antallet af kasser ned til seks, hvoraf det normalt kun er de fire, der er åbne og køproblemer er stort set ikke-eksisterende. De trådløse håndscannere har tilmed reduceret det målelige svind fra inco Danmarks hylder - en positiv overraskelse, inco Danmark ikke havde forventet, når man på den måde overdrager ansvaret for vareregistreringen til kunderne selv. inco Danmark er da også meget bevidste om den store værdi, som IBS Integrator har, og alle glæder sig over den positive udvikling, virksomheden er inde i.

"Vi har mange forskellige interne it-systemer, og vores eksterne interessenter såsom kunder og leverandører har endnu flere. Alle systemerne skal gerne kunne arbejde sammen, og IBS integrator er netop limen, der binder det hele sammen. IBS Integrator håndterer i dag omkring 20.000 transaktioner dagligt og bruges ifm. salg, indkøb, fakturering, prisjusteringer, nethandel, betalinger via PBS samt på en lang række andre områder. IBS Integrator kan flytte data fra hvad som helst til hvor som helst i hvilket som helst format og er en slags it-mæssig schweizerkniv, hvis muligheder er utrolig mangfoldinge. Det bedste af det hele er prisen. IBS Integrator koster os faktisk kun en brøkdel af, hvad vi hvert år betaler til andre leverandører for diverse licenser. I fremtiden vil vi som i andre brancher se en langt større systemmæssig integration mellem leverandørerne, forhandlerne og kunderne. Det vil stille store krav til systemernes evne til problemfrit at kunne kommunikere med hinanden. I forhold til integration er IBS Integrator uden sammenligning den bedste løsning for lige nu", afslutter it-manager John Svendsen.

Company profile

Name: inco Danmark
Region: Danmark
Operation: Grossistvirksomhed
Products: Fødevarer til restauranter, kantiner og caféer
Employees: 600
Revenue: EUR 228 million
Website: inco Danmark

    Issues
  1. Avanceret shoppingsystem
  2. Behov for omlægning af medarbejdernes arbejdsrutiner
  3. Enorme datamængder
  4. Forskellige it-systemer
  5. Behov for at transportere data fra ét system til et andet
  6. Behov for at konvertere og transformere data

    Solution
  1. Hurtig implementering af EAI-software (IBS Integrator) med mulighed for:
  2. Systemintegration
  3. Datareplikering
  4. Datastyring
  5. Business process tracking
  6. Synkronisering

    Capabilities
  1. Hurtig ibrugtagning
  2. Point of Sale (POS)-synkronisering
  3. Realtidsopdateringer ved hjælp af trådløse håndskannere
  4. Data sikret i tilfælde af systemnedbrud
  5. Transformation af data i forskellige formater
  6. Automatiserede triggere til igangsætning af processer
  7. Strømlinede forretningsprocesser

    Value
  1. 13 betalingskasser reduceret til 6
  2. Kortere køer
  3. Kunderne tager ansvar for selv at registrere varerne
  4. Reduceret svind på hylderne
  5. Hurtigere reaktion på prisændringer
  6. Selvbetjening har flyttet medarbejdertid til andre værdiskabende aktiviteter
  7. Øget kundetilfredshed
  8. Øget indtjening

Downloads

Håndskanning hos inco vejen til bedre jobmiljø PDF 150kb

Related links

Enterprise Application Integration software

Kontakt IBS for mere information.